Bliv frivillig og vær med til at skabe en af Danmarks dejligste jazzfestivaler
Hvem vi?
Vi er en skøn blanding af nye og erfarne jazzelskende frivillige, som hver sommer omdanner en del af havneområdet og Det Gamle Værft i Ærøskøbing til Ærø Jazzfestival.
Hvad laver man som frivillig?
Som frivillig kan du både hjælpe til med praktiske opgaver (sætte telt og bar op, hente stole og gøre scenen klar), stå i baren samt tjekke armbånd ved indgangen til festivalen.
Hvad forventer vi af dig?
👉 At du er fyldt 18 år.
👉 At du er indstillet på at tage forskellige vagter for dit armbånd.
👉 At du kan skænke en øl, sætte kaffe over og håndtere en betalingsløsning på en Ipad.
👉 At du kan stå vagt og tjekke for armbånd ved indgangen til festivalen.
👉 At du er indstillet på at løse praktiske opgaver på din vagt hvis der er stille i baren.
👉 At du er serviceminded og har godt humør 😊
👉 Sidst men ikke mindst, at du hygger dig mens du er på vagt, og spørg hvis der er noget du er i tvivl om 😊
Hvad kan du forvente af os?
👉 At du for 3 vagter får gratis armbånd til hele festivalen.
👉 At du får drikkelse under vagten.
👉 Et infomøde dagen før festivalen, for at ruste dig til bedst muligt til at kunne løse arbejdsopgaverne på vagten samt møde de andre frivillige.
👉 Kaffe og kage hygge i løbet af festivalen med de andre frivillige, for at styrke det sociale på tværs af gruppen og give mulighed for at stille spørgsmål hvis der er noget der undrer eller driller.
👉 De sødeste og bedste frivillige du kan ønske dig at samarbejde med 😊
Vi håber du vil være med!
Hvis du vil være frivillig hos Ærø Jazz Festival til sommer eller bare vil høre mere send en pb / mail til frivillige@aeroejazzfestival.dk